Ingefær, ægte

Zingiber officinale Roscoe

Zingiberaceae - Ingefærfamilien

Del anvendt:
rhizoma (jordstængel)

Dansk lægemiddelplante i år:

  • 1300
  • 1546
  • 1619
  • 1672
  • 1772
  • 1805
  • 1840
  • 1850
  • 1868
  • 1893
  • 1907
  • 1933
  • 1948
  • 1963
  • 1978
  • 1981
  • 1997
  • 2002
  • 2005
  • 2008
  • 2011
  • 2014
  • 2017
  • 2020
  • 2023

Forekommer i Danmark: Nej

Oprindelig i Indien, østlige Himalaya og Sydkina. Dyrket flere steder i verden, særligt i Sydøstasien.

Ph. Eur. Herbal Drugs: Zingiberis rhizoma
Ph. Eur. (DK): Ingefær
Ph. Eur. (Eng.): Ginger

Ingefær er et urteagtig, flerårig plante med en kraftig og knoldet, spiselig jordstængel som udvendigt er korkagtig og indvendig er bleggul og med en karakteristik duft og smag. Smagen er enestående, og kan beskrives som citrusagtig, krydret, varm og bidende men samtidig sødlig.

Smid (1546) skriver at på apoteket fås contidum de Zinzebere, syltet ingefær, som styrker mave og fordøjelse og "nedtrykker den onde damp og røg som opstår i maven".

I Harpestrengskrifterne (1300-tallet) betegnes ingefær som varm og våd, og udover en række anvendelser Q93baseret på humoralteori om kropsvæskernes balance, anbefales den som appetit- og fordøjelsesstimulerende, og anvendelig mod leversygdom og løsnende ved blære- og mavelidelser.

Den farmakologiske baggrund for ingefærs kvalmestillende egenskaber er stadig uklar. Men ingefær er undersøgt for dens anvendelse i forbindelse med alders-relaterede sygdomme. Især den mest kendte effekt hos ingefær er til behandling af Alzheimers, hvor det er vidt at ingefær kan svække dannelsen af Aβ - plaques samt neuroncellers død (Choi J.G. et al., 2018). Da ingefærekstrakt også hæmmer MPTP-induceret motorisk svækkelse og nedsætter ødelæggelse af dopaminergiske neruoner, kan den bruges til behandling af parkinsons disease (Choi J.G. et al., 2018). Samtidig nedsætter ingefær mængden af interleukiner og inflammatoriske markører, hvilket tyder på anti-imflammatoriske effekter (Choi J.G. et al., 2018). Ingefær er også undersøgt for dens behandling af migræne, i hvilken den er andre lægemidler overlegen, da ingefær ikke giver bivirkninger (Choi J.G. et al., 2018). Ingefærekstrakt kan nedsætte varigheden og antallet af muskelkramper via indirekte hæmning af NO-produktion og derfor benyttes til behandling af epileptiske symptomer. Denne effekt skyldes i høj grad af ingefærs indhold af 6-gingerol og zingeron (Choi J.G. et al., 2018). Ingefær er også meget kendt for sin antifedme effekt, som kan ske igennem adskillige mekanismer. Indtagelse af ingefær kan bl.a. kontrollere appetithed, øge lipolyse (fedtsyremetabolisme), nedsætte lipogense (dannelse af fedt fra sukker) og den akkumulerende mængde fedt, hæmme tyndtarmens absorption af fedtmolekyler eller øge termogenese processen (Attari V.E. et al., 2017). Ingefær er også kendt for sin anti-inflammatoriske effekt, som den opnår ved hæmning af neutrofilers samt makrofagers aktivering. Samtidig påvirker den negativt migration af monocytter og leukocytter (Ezzat S. M. et al., 2018).