Alpeviol

Cyclamen purpurascens Mill.; Cyclamen sp.

Synonymer: Cyclamen europaeum L.

Primulaceae - Kodriverfamilien

Del anvendt:
radix (rod)
rhizoma (jordstængel)

Dansk lægemiddelplante i år:

  • 1300
  • 1546
  • 1619
  • 1672
  • 1772
  • 1805
  • 1840
  • 1850
  • 1868
  • 1893
  • 1907
  • 1933
  • 1948
  • 1963
  • 1978
  • 1981
  • 1997
  • 2002
  • 2005
  • 2008
  • 2011
  • 2014
  • 2017
  • 2020
  • 2023

Forekommer i Danmark: Nej

Slægten er udbredt omkring Middelhavet, Centraleuropa og Kaukasus. Ægte alpeviol er oprindelig i Central- og Sydeuropa.

Historiske navne: arthanitae; madekernerod

 

Løsnende, afførende, bidende skarp

Alpevioler kendes på de enlige, nikkende blomster, med tilbagebøjede kronblade. Både blomster og blade skyder direkte fra flerårige, ofte knoldformede jordstængler, som også er den medicinsk anvendte del. Den "europæiske" ægte alpeviol (C. purpurascens) har sødligt duftende blomster, og en rundlig, fladtrykt knold (jordstængel). Når knolden er frisk er den sortbrun udvendig, hvidgul indvendig, kødagtig, og med meget skarp, bitter, bidende, brændende og ubehagelig smag.

Schumacher skriver (i 1825) at alpeviolrod "regnes til de afförende – stærk purgerende – ormdrivende – det Maanedlige befordrende og fordelende Midler. Sieldener den bleven anvendt indvortes, formedelst sin stærkvirkende Kraft og dens Skarphed. Udvortes derimod har man brugt den at indgnide Saften som
fordelende Middel i haarde Svulste eller Hævelser, Miltens og Leverens Forstoppelser, og ved Ormtilfælde; ogsaa ved denne dens Brug viser Virksom
heden paa Tarmene sig, da den aſförer, ja selv vil man have bemærket at den driver Fosteret. Imod Gulsot og Asthma har man anvendt den, enten i Pulver eller Decoct-Form. [...] Unguentum Arthanitæ er en Blanding af andre skarpe og tildeels afförende Midler, som især er bleven brugt til at indgnide paa Maven, imod forhærdede Kiertler i Maven, haarde Ureenligheder, imod Orm, i Vattersot, ved at befordre det Maanedlige og flere Tilfælde; men maae bruges forsigtig, da Huden angribes deraf."

Paulli skriver (i 1648) at alpeviolrod er den er den vigtigste del af en apotekersalve kaldet "Ungventum de Arthanita" og kritiserer apotekerne for ikke at dyrke den og bruge den frisk, men istedet importere rødderne. Den bruges bl.a. i næsen til at "rense hovedet", men Paulli skriver derudover at det er et stærk medikament som må "gives agt på", og henviser til andre forfattere for mere viden om hvor og hvor ikke den bør bruges.