Løvstikke

Levisticum officinale W.D.J. Koch

Synonymer: Ligusticum levisticum L.

Apiaceae - Skærmplantefamilien

Del anvendt:
folium (blad)
herba (urt/alle overjordiske dele)
radix (rod)
semen (frø)

Dansk lægemiddelplante i år:

  • 1300
  • 1546
  • 1619
  • 1672
  • 1772
  • 1805
  • 1840
  • 1850
  • 1868
  • 1893
  • 1907
  • 1933
  • 1948
  • 1963
  • 1978
  • 1981
  • 1997
  • 2002
  • 2005
  • 2008
  • 2011
  • 2014
  • 2017
  • 2020
  • 2023

Forekommer i Danmark: Ja, dyrket

Muligvis oprindelig i Iran. Introduceret og dyrket i Europa.

Ph. Eur. Herbal Drugs: Levistici radix
Ph. Eur. (DK): Løvstikkerod
Ph. Eur. (Eng.): Lovage root

 

Antibakteriel suppeurt

Løvstikke er er flerårig, kraftig, aromatisk skærmplante, med hule stængler og store dobbelt-fjersnitdelte blade, som er glatte og tydeligt glinsende. Blomsterne er bleggule, og frugterne (som ofte kaldes frø) er fladt på den ene side og med 3-5  ribber på den anden, og vinget kant. Den er almindeligt dyrket, og sjældent forvildet. Duft og smag af friske blade kan være overvældende, men aftager en del ved tørring. Det samme gælder frugt og rod, som begge dog smager mere krydret.

 

Lægemiddelhistorie: Der er i øjeblikket ingen godkendte naturlægemidler med løvstikkerod i Danmark.

Det europæiske lægemiddelagentur (EMA) konkluderer, på baggrund af langvarende traditionel brug, at løvstikkerod kan bruges til øge urinmængde til at opnå udskylning af urinrør, som en hjælp ved milde urinvejslidelser.

Som droge i Ph. Eur skal den tørrede løvstikkerod (eller jordstængel) som hel droge indeholde min. 4,0ml/kg æterisk olie, og som skåret droge indeholde 3,0 ml/kg æterisk olie.

Schumacher (1825/26) skriver: "Denne Plante regnes til sveddrivende- pirrende- det Maanedlige befordrende inddrivende- vanddrivende og til Melk afsondrende Midler. Den anvendes især i Modersyge [hysteri]. Et stærkt Decokt har man ogsaa anvendt til at bortföre Fosteret, og at befordre Efterbyrdens Afgang.

Tychsen (1804) skriver: "Bladene, Roden og Frøet vare i fordum Tid brugelige; nu bruges
næsten ikkun Roden ailene. [...] Dens medicinske Virkning er
nok den samme som Angelikarodens [kvanrod, Angelica archangelica].

Paulli (1648) skriver at rødder og frø begges bruges ved oppustethed, blæresygdom og vandladningsbesvær. Urten, eller bladene, bruges i omslag til blære- og menstruationssmerter, og et afkog til skab. Samt i en præparation til synsfejl. Endelig beskriver han at urten blev hængt ved døren, og roden holdt i munden, forebyggende mod pest, og at at løvstikke også på anden måde indgik i pestbehandling.

Smid (1546) skriver løvstikke bruges som kvan, mod smerter, menstruationsmerter, fremmer brystmælkproduktion, mod nyresten, som gurglemiddel og sårhelende.

Harpestengskrifterne beskriver løvstikke som "varm og tør", fordøjelsesstimulerende, urindrivende og anvendelig til leversygdom, mavesmerter, luft i maven, tarmvrid og afføringsbevær.

Kemi og farmakologi: Roden af Levisticum officinale indeholder bl.a. antibakterielle phthalide-derivater (Miran M. et al., 2020). Ekstrakter af blade og stængel af L. officinale sænker mængden af kolesterol og glukose i blodet hos rotter med diabetes og vil derfor muligvis kunne anvendes hos mennesker med diabetes (Ghaedi N. et al., 2019).